Steute er ny leverandør af ”switch control” komponenter
mandag den 25. oktober 2021
Vi er meget stolte over at kunne præsentere tyske Steute Technologies GmbH & Co. – i daglig tale Steute, som ny leverandør af ”switch control” komponenter til industrien.
Steute’s produkter omfatter den nyeste trådløse teknologi til industrien, kombineret med de ypperste elektromekaniske funktioner til både krævende opgaver, ekstreme applikationer og eksplosionsfarlige områder.
Steutes produktprogram omfatter
- Standard endestop
- Wiretræk endestop og nødstop
- Transportbåndsstop
- Fodpedaler
- Induktive- og magnetiske aftastere
- Sikkerhedsaftastere
- Sikkerheds og lågekontakter
- Trykknap- og nødstopkasser
- Wireless sendere indbygget i produkter eller som add-on samt Wireless modtagere
Installations- og brugervenlighed, driftssikkerhed og levetid
Steutes produktprogram er inddelt i 4 forretningsområder: Wireless, Automation, Extreme og Meditec og MTO electric vil i første omgang koncentrere sig om de 3 første områder, som naturligt passer ind, supplerer og komplementerer vores eksisterende produktprogram.Produktprogrammet finder anvendelse indenfor følgende industriapplikationer:
- Marine- og havne installationer
- Olie og gas anlæg
- Logistik løsninger (nexy wireless)
- Energisektoren
- Fabriksautomation
- Bygningsteknologi
- Fødevarer industri
- Transportbåndsløsninger
Steute er ejerledet og har en stab på mere end 400 højt kvalificerede specialister, og har et meget veldokumenteret on-line produktprogram med montageinstruktioner, applikations-beskrivelser og –videoer samt datasheet med de nødvendige certifikater.
Steute arbejder ofte i en tæt dialog med kunden om specialløsninger, hvis deres standardprogram skal forbedres. Det er Steute’s DNA at udføre kundetilpasning, selvfølgelig betinget af en nøje granskning af opgaven og økonomien.
Vi er i MTO electric a/s meget overbeviste om, at vores værdisæt passer perfekt til Steute’s DNA, og vi ser frem til at kunne betjene kunderne fra 1. november 2021.