Historien om MTO

MTO historien - 2001

Historien om MTO electric a/s

MTO electric a/s er et privatejet aktieselskab, der blev grundlagt den 8. november 2001 og ejes af Michael Johansen og Mads A. Velbæk.

Før MTO var begge indehavere ansat hos demex electric i Herning som henholdsvis produktchef og afdelingsleder.

I 2001 gik demex electric imidlertid i gang med en større omstrukturering, og det skubbede til idéen hos Michael og Mads om at skabe egen fælles virksomhed.

Med opkøb af demex electric’s lager og positive tilsagn fra alle leverandører, var MTO en realitet få måneder efter.

Opkøb og udvidelse af produktprogram


MTO er i gennem årene vokset sig større og har udvidet produktsortimentet, så vi nu kan kalde os en komplet leverandør af el-komponenter, kapslingsløsninger og tilbehør! Det er bl.a. sket via en række opkøb.
I 2014 overtog MTO aktiviteterne i EL:MATIK elmateriel og ansatte tidligere ejer Klaus Hansen.
I 2019 opkøbte MTO HC-Industri og ansatte tidligere ejer Henrik Østerlin.
I 2021 blev MTO Cables en integreret del af MTO.

El-komponenter, nicheprodukter og tilbehør


MTO tilbyder et bredt lagerført program af el-komponenter, skabe og bokse, tilbehør samt en række nicheprodukter. Vi har mere end 40.000 varenumre og er lagerførende på en meget stor del.
Vi har stort fokus på individuelle behov og tilbyder skræddersyede løsninger baseret på dine ønsker f.eks. specielle tekniske data, dimensioner, hultagning eller farver.  Vi har egen montageafdeling og samarbejder med leverandører, som kan specialfremstille produkter.

MTO electric - We care for you

Vores værdigrundlag....
  • Vi ønsker at tage ekstra hånd om vores kunder, medarbejdere og leverandører 
  • Vi vil være en attraktiv leverandør, der tager hånd om sine kunder
  • Vi gør en ekstra indsats for at imødekomme vores kunders ønsker og behov
  • Vi ønsker at konkurrere på andre parametre end pris
  • Det skal være nemt at handle hos MTO electric a/s
MTO's første lokaler lå på Andkærvej i Vejle. Her havde MTO til huse fra 2001 til 2009.
MTO's bogholder Hanne Bering har været med hele vejen. Her ses hun på kontoret på Andkærvej i 2001.

Milepæle i MTO's historie

2001: MTO blev grundlagt  (08/11)

2002: MTO startede op på Andkærvej i Vejle (01/01)

2006: MTO blev kåret som Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen

2007: MTO blev kåret som Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen

2008: MTO blev kåret som Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen

2009: MTO flyttede ind i nybyggede lokaler på Stiftsvej i Vejle Nord

2014: MTO opkøbte EL:MATIK og ansatte ejer Klaus Hansen som ekstern sælger.

2015: MTO grundlagte MTO Cables

2020: MTO opkøbte HC-Industri og ansatte ejer Henrik Østerlin som ekstern sælger

2021: MTO Cables blev en integreret del af MTO

2021:  MTO fejrer 20 års fødselsdag

2022:  NYT IT-system går i luften med ny e-shop, nyt økonomisystem og PIM

NYE MODERNE LOKALER PÅ STIFTSVEJ


I 2009 flyttede MTO til nye moderne og velindrettede lokaler på Stiftsvej i Vejle Nord.
Det nye domicil på 2400 m2 etagemeter har Michael og Mads selv bygget en model af og slået de første streger til.

Hele det nye firmadomicil virker som et stort inspirerende showroom. Og mulighed for yderligere vækst er indbygget i konceptet.

3 x Gazelle


Tre gange er det lykkes MTO at blive kåret som Gazellevirksomhed.
Det er Dagbladet Børsen, der kårer landets hurtigst voksende virksomheder under begrebet Gazelle virksomheder.
Kåringen kræver blandt andet en positiv vækst i omsætning/bruttoresultat i de sidste fire regnskabsår.