Henning Johannesen er ansat som teknisk planlægger i MTO
tirsdag den 29. juni 2021
Med mere end 35 års erfaring fra elbranchen og en stor teknisk indsigt, skal Henning Johannesen være med til at planlægge og optimere MTO’s ydelser indenfor forædlede- og kundetilpassede produkter.
Henning Johannesen er tiltrådt i en nyoprettet stilling som administrativ blæksprutte og teknisk planlægger i MTO electric a/s. Henning er 58 år, opvokset i Hammerum ved Herning og oprindeligt uddannet elektriker. Som tidligere tavlemontør og produktionschef har Henning prøvet kræfter med hele spændet fra montage af tavlesystemer og styringer til produktionsplanlægning, styklister, indkøb, lager, salg og montage.
Henning Johannesen kan fremover træffes på mail hj@mto-electric.dk.
Download PDF >>
Henning Johannesen er tiltrådt i en nyoprettet stilling som administrativ blæksprutte og teknisk planlægger i MTO electric a/s. Henning er 58 år, opvokset i Hammerum ved Herning og oprindeligt uddannet elektriker. Som tidligere tavlemontør og produktionschef har Henning prøvet kræfter med hele spændet fra montage af tavlesystemer og styringer til produktionsplanlægning, styklister, indkøb, lager, salg og montage.
Et kendt ansigt i MTO electric a/s
Henning startede i 1982 som tavlemontør i KK electronic. Efter 8 år fortsatte han karrieren i Demex electric og var bl.a. med til at starte produktionen af gruppetavler og byggepladstavler op. ”Den afdeling, der lavede fordelingstavler, troede ikke rigtig på konceptet, så jeg blev ansat til at starte den nye afdeling op”, fortæller Henning og tilføjer ”Det blev på kort tid en kæmpe succes, hvor vi på under et år gik fra at være 2 til 6 ansatte”. Ved siden af erfaringerne som tavlemontør, har Henning arbejdet mere end 16 år som produktionschef i Demex electric/Elogic og i Uni-El, hvor han bl.a. har været ansvarlig for gruppetavler, byggepladstavler og småstyringer, har stået for produktionsplanlægning og arbejdet med indkøb, salg, kundekontakt samt montage. Hennings chef i Demex electric var i øvrigt MTO’s ene direktør, Mads A. Velbæk, og blandt kollegaerne var Michael Johansen og Herdis Christiansen, som også i dag er en del af MTO electric. Henning har tidligere været ansat som intern sælger i MTO electric a/s og er nu tilbage i MTO-familien.Kundetilpassede løsninger og forædling af varer til ethvert behov
Udover en række administrative opgaver bliver Henning ansvarlig for MTO’s montageafdeling. Her tilbyder MTO forskellige tilpasnings- og forædlingsopgaver, som tilfører ekstra værdi til vores standardprodukter og hjælper kunder med at spare tid og penge. Vi tilbyder bl.a. kabel- og ledningskonfektionering, klemkasser ud fra kundespecifikationer og småløsninger i forædlede udgaver, f.eks. motorværnskasser med fasefejlsindikering, kabel og stik og DIN-skinner med huller og skruer. Dertil kommer kapslede afbrydere, startere og omskiftere med tilpasning i forhold til individuelle behov og ønsker. ”Jeg glæder mig til at komme rigtig i gang med de mange forskelligartede opgaver”, fortæller Henning. Privat bor Henning i Snejbjerg ved Herning og er gift med Inger. I fritiden kobler han af i fitnesscenteret, i sommerhus og nyder samværet med børn og børnebørn.Henning Johannesen kan fremover træffes på mail hj@mto-electric.dk.
Download PDF >>