Top of the page

Transformer leverandør med bredt program

torsdag den 25. februar 2021
MTO electric a/s kan præsentere Botter Elettrotecnica som leverandør af transformere. Botter har til huse i Norditalien og kan i 2021 fejre sit 75 års–jubilæum.  

Deres program omfatter sikkerheds-transformere, skille- og isolations-transformere samt auto-transformere, og benyttes bl.a. til solceller og vindindustri samt til elektromedicinsk-, maritim- og jernbaneanvendelse. 

Udover et omfattende program af transformere med standardspændinger, 24, 230 og 400V, udmærker Botter sig ved at producere en transformer med kunde-specificerede spændinger i størrelser op til flere hundrede KVA, og man kan frit vælge mellem kobber eller aluminiumsviklinger. 

En transformer kan leveres med UL-5085 certifikat (General Purpose Low Voltage Transformers Industrial Control Transformers) op til 18KVA og UL–1446 (Systems of lnsulating Materials) uanset størrelse. 

En ISO-9001-certificering vidner om Botters systematiske arbejde med kvalitet, service og løbende forbedringer.  

Alle transformere fra Botter gennemgår en 100% test inden de forlader fabrikken.