Top of the page

MTO electric a/s ansætter sin første indkøbs- og logistikelev

tirsdag den 11. august 2020

MTO electric a/s har pr. 1. august ansat Anders Lemme Jensen som ny indkøbs- og logistikelev.

Anders, som er 25 år, kommer oprindeligt fra Fredericia, men bor nu i Vejle sammen med sin kæreste og er far til Albert på 5 år.

Biluheld kostede læreplads

Anders kommer fra en lignende stilling som speditørelev hos Geodis Wilson, men måtte pga. et alvorligt biluheld i 2017 afbryde uddannelsen.

Nu er Anders heldigvis frisk igen og klar til at kaste sig over nye arbejdsopgaver hos MTO electric:
- Jeg ser frem til at få en masse ny læring, udfordringer samt erfaring igennem mit nye job, fortæller Anders, der glæder sig til samarbejdet med sine nye kollegaer og udsigten til en god uddannelse.
– Jeg har valgt at blive elev inden for indkøb, fordi jeg tidligere har arbejdet med indkøb og blev fanget af det. Siden har jeg fundet det enormt spændende og udfordrende.

Følte MTO electric var virksomheden for mig

Det var både MTO som virksomhed og arbejdsopgaverne, der tiltrak Anders.
- Jeg valgte at søge hos MTO, da jeg hørte om virksomheden igennem min far og hørte, de søgte en elev, fortæller Anders og tilføjer:
- Jeg læste om MTO og følte med det samme, at det var en virksomhed for mig. Elevjobbets opgaver lød spændende og udfordrende, og jeg følte, at jeg ville være et godt match.

Uddannelsen starter med en grundig oplæring i MTO’s store produktprogram med godt 45.000 varenumre og strækker sig over 2 år, der veksler mellem praktik i virksomheden og skoleophold.

Fokus på kvalitet, pris og leveringstid

Med udgangspunktet i MTO’s fokus på kvalitet, pris og leveringstid skal Anders via tæt dialog med virksomhedens mere end 50 internationale leverandører være med til at optimere forsyningskæden og sikre de bedste indkøbsbetingelser.

- "MTO har efterhånden opnået en størrelse, hvor vi med henholdsvis fire eksterne og fire interne sælgere foruden flere produktchefer som også tager imod ordrer, har brug for at styrke vores indkøbs- og logistikfunktion, hvis vi skal kunne følge med og sikre vores kunders tilfredshed" fortæller logistik- og indkøbschef Lasse Eduard Johansen og uddyber:
- "Anders vil få en nøgleposition i MTO, og vil have en vital rolle i at sikre rettidig opfølgning hos vores leverandører i forhold til leveringsstatus m.v. samt indtastning af ordrebekræftelser fra leverandører og ud til kunderne foruden det daglige operationelle indkøb."
Herudover vil Anders med tiden få forskellige arbejdsopgaver med bl.a. koordinering af transport og håndtering af transportcertifikater til leverandører m.v.
- "Allerede efter den første uge med Anders på kontoret, er det tydeligt at mærke, at han kommer med en gejst og en energi, som passer helt perfekt ind i MTO-familien."
- "Jeg er overbevist om, at MTO vil være en god arbejdsplads for Anders, og at Anders vil være en god medarbejder for MTO", siger Lasse Eduard Johansen

Anders Lemme Jensen kan fremover kontaktes på 75 806 331 og på mail alj@mto-electric.dk.