Top of the page

Lad MTO's Dream Team stå for forædling af dine varer 

torsdag den 11. marts 2021

I 2020 blev MTO electric a/s nomineret til ‘Årets Rummelige virksomhed’ i Vejle Kommune.

Succeshistorien omhandler firkløveret i MTO electric’s produktionsafdeling: Søren, Martin, Bo og Dan, der dagligt arbejder med at forædle de komponenter, MTO electric allerede har på hylderne, til løsninger som tilfører vores kunder stor værdi. Derfor kalder vi dem for MTO electric’s Dream Team.  
 

Kundetilpassede løsninger og forædling af varer til ethvert behov

MTO’s Dream Team tilbyder en lang række tilpasnings- og forædlingsopgaver, som tilfører ekstra værdi til vores standardprodukter og hjælper kunder med at spare tid og penge. 
Mulighederne er mange, og vi vil altid gøre, hvad vi kan for at imødekomme behov og ønsker.  Herunder en række eksempler på forædling af varer: 

Kabel- og ledningskonfektionering 

Skal du bruge ledninger eller kabler til et projekt, så er det ofte en nemmere og billigere løsning at lade os fremstille dem.  

MTO’s Dream Team tilbyder kabel- og ledningskonfektionering i forhold til længde, kvadrat, farve, opmærkning og montering af tylle, kabelsko og stik. Giv f.eks. din maskine et kvalitetspift med sorte NEO CEE–stik leveret med kabel lige til at montere på maskinen. 

Vi har et stort udvalg af kabler og ledning på lager og klipper- og afisolerer nemt og præcist på maskine. 

Vi tilbyder gummikabler, plastkappekabler, siliconekabler og mange andre typer. 

Klemkasser 

MTO tilbyder klemkasser lavet ud fra kundespecifikationer: med DIN-skinne, klemmemærker og klemmer i. Kan også leveres med stag og forskruninger. Klemkasserne findes i flere typer materiale, herunder polycarbonat, ABS, polyester, aluminium, pladestål og rustfrit stål. 

Småløsninger  

Blandt de småløsninger, som MTO kan levere i forædlede udgaver, er motorværnskasser med fasefejlsindikering, kabel og stik. Vi kan desuden levere DIN-skinner med huller og skruer samt færdigkonfektionerede klemrækker med opmærkning.

Kapslede afbrydere, startere og omskiftere

Vi tilbyder løsninger til kapsling af afbrydere, startere, omskiftere eller hvad kunden måtte have af ønsker.

Fælles for løsningerne er kapslinger i høj kvalitet og tilpasning i forhold til individuelle behov og ønsker.
  • Kapslede special omskiftere (motorstart/bremse, generator/net/UPS, osv.)
  • Kapslede sikkerhedsafbrydere (kundetilpasset)
  • Kapslede stjernetrekantstartere (standardprogram og specialbyg)
  • Kapslede softstartere (standardprogram og specialbyg)
  • Kapslede frekvensomformere (hvis kunden ikke kan bruge de IP66-frekvensomformere, som Invertek har)
  • Kapslede frekvensomformer til OEM-indbygning i kundens maskine (kunden CE mærker)
  • Kapslede motorstartere med kundetilpasning (radiostyring, fasevender, netfejlsindikator, timetæller, timerfunktioner ect.)

Kundespecifikke løsninger direkte fra vores fleksible leverandører 

Vores leverandører er nøje udvalgt for at sikre den optimale produktsammensætning og for deres egenskaber indenfor leveringssikkerhed, fleksibilitet og innovation. Det er desuden af afgørende betydning for os, at vore leverandører er dygtige til at udføre kundetilpassede løsninger efter specielle specifikationer.

Som følge af vores tætte samarbejde med leverandørerne, kan vi bestille specialfremstillede løsninger efter dine specifikationer. Udvikling og tilpasning finder sted i løbende dialog med dig som kunde. Det kunne være løsninger med specielle tekniske data, dimensioner, hultagning eller farver. 

Det er muligt at tilpasse hovedparten af produkterne i vort sortiment. Herunder viser vi et udpluk af de produkter, som nogle af vores kunder får specialfremstillet. 
Eksempler på kundetilpassede produkter:

  • ETA- og Ilinox kapslinger – kan leveres i specielle mål, huller, farver, bestykning mm. 
  • Kapslede transformere og transformerløsninger– med forskellig spænding, udførelse osv. 
  • Softstartere & frekvensomformere – med rustfri kapsling, udgaver til udendørs brug osv. 
  • Sikkerhedsafbrydere – med specielle forskruninger, EMC-version, flere klemmer til jordledere osv. 
  • Kabler – nye kombinationer af temperaturer, godkendelser osv.